Korrekt indstilling af rat, sæde og spejle – og hvorfor er det vigtigt?
På vores arbejdsplads er det vigtigt med et godt arbejdsmiljø i vores bil. Mange af os pendler langt i vores daglige transport eller bruger ligefrem bilen som arbejdsplads. Herunder er kørestilling og indretning af køretøjet af vital betydning for vores arbejdsmiljø. Det gælder indstilling af sæde, rat, spejle samt tilpasning af ekstraudstyr i form af telefon, navigation m.v..
For at få den optimale position, sikkerhed og kørekomfort i din bil, er det vigtigt, at du starter ud med at foretage en korrekt indstigning i din bil. Korrekt indstigning minimerer skader og belastende stræk i blandt andet knæ, lænd og ryg. Metoden at gøre dette på er først at sætte sig ind på sædet fortsat med fødderne ude på vejen. Herefter svinger man benene ind i bilen.
Når du sætter dig i førersædet er det ligeledes vigtigt, at sæder, rat og spejle bliver indstillet til netop dig, så du kan føre køretøjet på en sikker og forsvarlig måde. I nogle køretøjer kan bilen huske, hvilken indstilling netop du har, så den husker den memorerede indstilling enten ved tryk på en knap eller ved lagring i din bilnøgle.
Nedenfor har vi beskrevet med både tekst og illustration, hvordan du indstiller det korrekt
Sædet skal indstilles, så du sidder i en passende højde og kan overskue både køretøjets instrumentering og vejens forløb samtidig med at du har den rette afstand til pedalerne, så du kan betjene dem korrekt. Ved indstilling af sædet er en klassisk fejl, at man ikke får indstillet nakkestøtten. Nakkestøtten er med til at modvirke skader i hovedet og nakke i forbindelse med færdselsuheld, og det er derfor vigtigt, at denne indstilles, så den følger toppen af hovedet.
Rattet kan ofte indstilles i både højde og længde. Ved indstilling af rattet skal du være opmærksom på at kunne betjene alle funktioner på og omkring rattet ligesom du skal kunne overskue køretøjets instrumentering. Ved indstilling er det vigtigt, at rattet ikke er så langt fra dig, at du kan strække dine arme, idet der i forbindelse med færdselsuheld vil være risiko for, at albueledet kan give efter.
Spejlene skal indstilles, så du fra din position i førersædet kan overskue bilens dimensioner. De klassiske fejl er, at spejlene viser den blå himmel og ikke den asfalt, som du kører på, ligesom den viser for meget af køretøjet bagerste del i stedet for at vise områderne ved siden af køretøjet. Som tommelfingerregel kan bare huske på 80/20.
80% vej / 20% himmel
80% omgivelser / 20% køretøj
Specielt konstrueret til den enkelte
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Alle cookies, der muligvis ikke er særligt nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges specifikt til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugernes samtykke inden du kører disse cookies på din hjemmeside.